Loopmodellen

Loopmodellen er et mediepædagogisk redskab, som har til formål at skabe overblik over et forløb med fokus på følgende fem loops; teknik, tema, kultur, ramme samt æstetik og kreativitet. Yderligere er det en didaktisk model, hvor processen ikke er målstyret. Det vil sige, at den fokuserer på samskabelsen med andre, da vi skal forholde os konstruktivt til de input, vi får fra vores samskabelsespartner. Denne samskabelse kan ikke ske, hvis vi på forhånd har sat en række mål for resultaterne af forløbet. Yderligere er det en komplementær model, hvor de fem loops understøtter hinanden for at skabe sammenhæng.

I denne proces vil vi sammen med Randers Lilleskoles 8.-9. klasse samskabe en række videoer omkring identitet og dannelse.

Temaloop

Som tidligere nævnt har vi valgt at tage udgangspunkt i emnerne identitet, valg og dannelse, da det er emner, vi har en formodning om, der rører sig netop for målgruppen og yderligere har rørt os. Disse temaer har skabt grobund for vores undren og nysgerrighed for, hvordan vores samskabelsespartner ser på dette emne. Særligt har vi haft fokus på folkeskolelovens følgende paragraf:

“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere (...)”

(Folkeskoleloven, §1, stk. 1)

Yderligere er der i stk. 2 beskrevet;

“Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

(Folkeskoleloven, §1, stk. 2)

Ovenstående paragraf understøtter vores fokus på temaet identitet, da den netop understreger, at fagpersonen skal understøtte elevernes muligheder for at udvikle og etablere sin egen identitet. Derudover er der nævnt, at folkeskolen skal motivere eleverne til læring og videre uddannelse. Valgene de unge skal træffe er noget vi er særligt optaget af og derfor vil håndtere i vores film. Dog er vi også opmærksomme på, at der i denne alder opstår en række dilemmaer blandt andet i forhold til fester, kærester og venner samt hvordan de vil fremstå på de sociale medier. 
I det senmoderne samfund ses der, i stigende grad, en større udvikling af de sociale medier og deres betydning. Dette er især gældende ved vores målgruppe, da de vokser op med de sociale medier tæt på livet og i større grad identificerer sig med andre over disse medier. Derfor er det også vigtigt, at pædagogen forholder sig til udviklingen af de sociale medier, samt hvordan børn og unge anvender tablets, telefoner og lignende til hverdag.

Netop hvordan vi identificerer og spejler os i andre er blandt andet noget som Carsten Rene Jørgensen omtaler ved at inddele identitet i fire forskellige niveauer; jeg-, personlig-, social- og kollektiv-identitet.

Jørgensen sammenligner jeg-identiteten med psykisk sundhed, hvor vi oplever en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Det vil sige, at subjektet har en følelse af at vide, hvem han/hun er.
Den personlige identitet betegner han som værende en bevidsthed om egne valg, værdier, interesser og holdninger. Denne identitet kan være skiftende hos nogle, da vi ændrer os i forhold til vores omgivelser. Vi forholder os til ting, der sker i omverdenen, som på sigt kan ændre vores holdninger og interesser.

Ved den sociale identitet forstås der, at vi har en specifik og unik rolle i en given gruppe, hvilket medfører, at vi indgår i mange sociale positioner. Vi skal være omskiftelige og omstillingsparate  for at kunne agere i de forskellige sociale sammenhænge, vi befinder os i.

Den kollektive identitet opnås ved fællesskaber med større religiøse, nationale og kulturelle grupper (Krøigaard, 2015, s. 97-98).

I vores samskabelsesproces kan vi særligt anvende viden om den personlige, den sociale og jeg identiteten. Vi har fokus på, hvordan identiteten formes og hvordan de sociale sammenhænge samt omverdenen har indflydelse på dette.

Teknikloop

I denne samskabelsesproces vil vi arbejde med film og forskellige måder at filme på. Vi vil benytte kamera og iPhone til at filme, hvor vi vil anvende iMovie til redigering, da vi har stiftet kendskab med disse metoder før. Vi har valgt iMovie for at blive bedre til at redigere og udvide vores kendskab til filmskabelse og redigering.

Vi vil udfordre os selv ved at udforske forskellige teknikker med brug af diverse perspektiver, vinkler og indhold. Det vil sige, at vi vil afprøve de forskellige platforme for at prøve noget nyt og give os selv udfordringer - både på den dramaturgiske og tekniske måde.

Vores forventninger til vores samskabelsespartners svar er, at det er tydeligt, at de er vant til at benytte forskellige metoder og sociale medier. Særligt på baggrund af deres alder, har vi en formodning om, at de har et stort kendskab til disse, da de er vokset op i en tid, hvor de digitale medier havde sin fremdrift.

Dette begrunder vi med vores viden om, at der i 1999 blev opfundet pixelemojien, som blev opfundet med hensigt på at kunne bruges i unges mediekommunikation (Jensen & Tække, 2018, s. 47-53). Vi kan også diskutere, hvorvidt den digitale interaktion vil være udbredt, hvis ikke emojis var opfundet og var blevet så populære, som de er blevet. Emojien er kun én ud af mange opfindelser, som blev udviklet i den tid. Facebook blev tilgængeligt i år 2004 men kun med adgang for studerende på Harvard, hvor det i dag, 15 år efter, er udbredt og tilgængeligt for alle over 13 år (Barr, 2018). Vores samskabelsespartnere er altså født og opvokset i løbet af denne digitale tidsalder, hvorfor vi har en formodning om, at deres kendskab til og kunnen med disse medier muligvis overstiger vores. På trods af disse forventninger til vores samskabelsespartner, forholder vi os åbne, omstillingsparate og imødekommende overfor deres svar og valg i forhold til brug af medier. Vi anser denne proces som en mulighed for udvikling og læring - både med hensyn til hvad vi kan bidrage med, men også hvad vi kan lære af vores samskabelsespartner. 

Kulturloop

Vi kan ikke undervurdere, at digitale medier og sociale platforme får en større betydning og rolle i vores hverdag. Oftest bliver de anset som en form for pusterum, der giver brugeren mulighed for at koble af, men der er dog en større tendens til, at de bliver brugt som et læringsmiddel i pædagogisk praksis. Her tænker vi særligt på; tablets, apps og internettet.

I dette projekt ønsker vi at skabe en kultur, hvor synet på brugen af sociale medier er overvejende positivt, og hvor det er muligt at ytre; tanker, idéer, følelser, meninger samt at kunne tage hensyn til hinanden. Dermed ønsker vi at vise, hvordan medierne kan bruges på en konstruktiv og læringsrig måde i pædagogisk praksis.

Vi er selv ret nye i det dramaturgiske univers, og ønsker derfor at skabe et støttende forum hvor alle - såvel os som vores samskabelsespartner - føler sig tilpas til at performe i.

Æstetik og kreativitetloop

I den forberedende proces blev vi inspireret af vores refleksioner over mulige emner, som berører os. Dernæst brainstormede vi over mulige udtryksformer, hvorved vores emne bliver belyst. Her diskuterede vi os frem til emnet identitet, da dette er et emne som vi alle i gruppen kan relatere til. Der behøver ikke nødvendigvis have været en personlig krise i ens liv for, at der kan opstå tvivl om ens identitet. Det kan også være et spørgsmål om hvem man var, hvem man er, og hvor man vil hen i livet, eksempelvis i forhold til uddannelsesvalg.

Dernæst blev vi inspireret til at koble alle ovenstående spørgsmål sammen med en digital verden, hvor vi vil benytte mange af de fremtrædende medier, som vi ser i dag. Yderligere vil vi på denne måde forsøge at skabe et univers, som er realistisk for at kunne ramme målgruppen og tale til deres viden og meninger om emnet. Vores æstetiske valg består dermed primært i brugen af digitale redskaber men også vores engagement i vores performance. Det vil være i form af forskelligt musik til at udtrykke følelser og stemninger, samt hvordan kostumer og udsmykning kommer til udtryk i filmene. Yderligere hvordan forskellige redigeringsmuligheder kan præge stemningen og budskabet samt opfattelsen af personernes rolle.

Rammeloop

I vores projekt vil vi samskabe med Randers Lilleskole 8.-9. klasse - en målgruppe i alderen 14-16 år. Vores primære fokus er, at “(...) eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskoleloven, §1, stk. 2).
Vi vil bestræbe os på at ramme elevernes erkendelse, da vi vil tage udgangspunkt i et emne, som vi formoder vil interessere og påvirke dem personligt. Yderligere vil vi appellere til deres fantasi ved selv at forsøge at lege med medierne og de muligheder, de giver os.

Ud over den ovennævnte paragraf vil vi også forholde os til nedenstående videns- og færdighedsmål fra vores studieordning: 

Vidensmål: Den studerende har viden om	Færdighedsmål: Den studerende kan
velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati,	varetage pædagogiske aktiviteter med henblik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse,
professionel kommunikation og	bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktion med relevante samfundsinstitutioner,
kan redegøre for og reflektere over, hvordan pædagogiske miljøer og aktiviteter kan udvikle og fremme medborgerskab og demokratisk dannelse og på baggrund heraf tilrettelægge og varetage pædagogiske aktiviteter i samarbejde med relevante parter.	og kan analysere samskabelse på tværs af professioner, institutioner og organisationer i det pædagogiske felt og kan reflektere, vurdere og perspektivere eget projekt i denne ramme.

(VIA University College, 2019, Februar 22)

I tilrettelæggelsen af denne proces bestræber vi os på at arbejde justerende, dynamisk og åbent, da vi er enige om, at vi får det bedste produkt ved at de unge er medskabende i vores film. Det er særligt her, at vi arbejder med unges medborgerskab og demokratiske dannelse, da alle får mulighed for at ytre sin mening. I denne proces får vi også afprøvet vores evne til at reflektere, analysere og perspektivere de svar, som vi får tilbage.

Yderligere giver det os som kommende pædagoger mulighed for at træne vores professionelle kommunikation i interaktionen med en relevant samfundsinstitution.